Bliver man for gammel til gaver? Jeg tror det ikke. Og jeg fik da også et par skønne af slagsen. Men den bedste var nu gaven fra mine drenge. En god creme. Ikke fordi det var en creme, men fordi jeg smelter lidt, når de to unger gør noget fra hjertet.
Og så til det med fuglefangeriet.
I vores lille have har vi en halvtam solsort. Den fiser rundt på græsplænen, tilsyneladende ganske upåvirket af, at vi er der. Den holder sig på behørig afstand, men er umådelig nysgerrig og følger tydeligvis med i familiens aktiviteter. Således også denne tidlige aften, hvor Oskar så besluttede sig for, at gøre et solidt forsøg på at indfange kræet. Lokke den hen til sig med fuglens favoritspise. Det scenarie tog sig sådan her ud:
Madding på krogen
Og fuglen?
Tja.. den gemte sig under hækken. Det hele var vist lige en tand for suspekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar