mandag den 24. juni 2013

Sommeraften i forstaden og lidt krea-hygge




Sprang lige ud på terrassen, for at fange den smukke aftenhimmel. Men med en Iphone tre bliver det kun til en sølle gengivelse af virkelighedens skønhed. Altså nu kunne jeg virkelig godt bruge det der fancy systemkamera - eller bare noget der ligner - men kommer tid, kommer råd, eller hvad man nu siger.
 Her i Århus (tager stadig tilløb til at skrive Århus med to Aa´er) har vejret været sådan typisk dansk sommervejr i dag. En byge, lidt sol, endnu en byge, lidt opklaring, lidt vind, lidt mørke og endnu en byge. Vasketøjet blev inde. Jeg opgav forsøget på at få det ud på tørresnoren. Håbløs mission.

I den forgangne weekend fik Oskar lov til at boltre sig med maleri på gammelt møbel. Han var i sit es.








torsdag den 20. juni 2013

Fødselsdag, fed kage og fuglefangeri

Jeg har fødselsdag i dag. Bare sådan en helt almindelig ikke-rund sag, der blev forbigået i lidt stilhed og lidt familiehygge. Og så med en masse rigtig dejlige hilsner fra gode mennesker.




Bliver man for gammel til gaver? Jeg tror det ikke. Og jeg fik da også et par skønne af slagsen. Men den bedste var nu gaven fra mine drenge. En god creme. Ikke fordi det var en creme, men fordi jeg smelter lidt, når de to unger gør noget fra hjertet.



Og så til det med fuglefangeriet.
I vores lille have har vi en halvtam solsort. Den fiser rundt på græsplænen, tilsyneladende ganske upåvirket af, at vi er der. Den holder sig på behørig afstand, men er umådelig nysgerrig og følger tydeligvis med i familiens aktiviteter. Således også denne tidlige aften, hvor Oskar så besluttede sig for, at gøre et solidt forsøg på at indfange kræet. Lokke den hen til sig med fuglens favoritspise. Det scenarie tog sig sådan her ud:




Madding på krogen


Og fuglen?


Tja.. den gemte sig under hækken. Det hele var vist lige en tand for suspekt.




mandag den 17. juni 2013

Dagens vitaminshot



Vandmelon blendet med lidt is og siet tilsidst. Mums!

Jeg ved det. Jeg fortæller ikke de store ting på bloggen pt. Der skér så meget i hovedet på mig. Og så har jeg det med at blive stille. Eftertænksom. Det er tid til eftertanke og tid til forandring. Og samtidig er der så mange praktikaliteter, der kalder på min opmærksomhed. Hverdagsmaskinen buldrer derudaf og det har også sine kvaliteter.
Lader op til at bide livet i låret i morgen. Sådan for alvor!




onsdag den 12. juni 2013

Mad, blomster og en bog til Oskar

Da jeg var barn, så elskede jeg at læse De fem-bøger. Kan I huske dem? Der var flere ting, der tryllebandt mig. Først og fremmest maden! Nøj, hvor fik de børn meget lækkert mad og i helt forrygende mængder også. Og da jeg selv også altid har været vild med mad, så var det altså my kind of book.
Og så var der jo Anne, tror jeg, hun hed. Hende lillesøsteren, der havde rengøringsvanvid i en meget tidlig alder. Og her kommer der så en tilståelse: Jeg ligner hende nok til en vis udstrækning. Ikke sådan at jeg har et desinficeret hjem 24-7. Det lader sig slet ikke gøre, når man bor sammen med min yngste. Men jeg kan faktisk godt lide at gøre rent. Og jeg elsker at ordne! Smide ud, effektivisere arbejdsgange, sortere, få orden på osv. Sådan lidt en dansk udgave(og ret meget fattigere) af amerikanske Martha Stewart. Men på min måde..
Og så det med blomster. Jeg kan altså ikke lade være med liiige at sætte en gren hist og her eller en enkelt blomst og et lys.
Det kommer lidt i bølger. Jeg er slet ikke i nærheden af at være kronisk med min "ordne-ting". Det er måske meget heldigt..






                                                                                          

Jeg købte en ny bog til Oskars godnathistorie i dag. Håber den er et hit.








Så den her plante ovre hos Claus Dalbys blog Hooold nu k... en lækker have! Nå, men blomsten hedder så påskeklokke. Jeg troede, at det var en slags julerose, men der blev jeg så klogere. Og jeg har den i min lille have. Den er fin, synes jeg.


tirsdag den 11. juni 2013

Casey

Jeg havde engang en hund, der hed Casey. En gul labrador. Hos kennelen hed den Posters Pretty Woman.
Og den var pretty! Faktisk var den så overdejlig, så jeg smeltede totalt, første gang jeg så den.
Vi havde overvejet det i lang tid. Karl Emil og mig. Havde nøje udvalgt den bedste kennel vi kunne finde i området og læst tonsvis af hundebøger. Vi vidste, hvad vi gik ind til - og så alligevel ikke.
Som altid, var der jo den ubekendte faktor, i form af min yngste, Oskar.
For at gøre en lang historie kort, så gik det ikke. Med Casey og Oskar.
 En lang sommerferie gik med at opdrage hund, gå til hundetræning, holde Oskar væk fra hunden, stoppe Oskar i at irritere hunden, stoppe Oskar i at råbe til hunden, stoppe Oskar i at løbe vildt rundt, når hunden løb, stoppe Oskar i at give hunden mad, den ikke måtte spise, lade hunden få fred for Oskar, stoppe Oskar i at vække hvalpen, der havde brug for søvn. Osv.
Jeg tabte mig fem kg. den sommer. Vi elskede den hund, Karl Emil og mig. Den var fantastisk. En skøn, klog og sød hund.
En morgen, da Casey var omkring fem måneder gammel knurrede den af Oskar. Ikke én gang men flere gange. Jeg blev bange. Tænk hvis den pludselig bed ham! Så skulle den jo aflives.. tænk hvis jeg måtte sige til Karl Emil, at hans elskede hund skulle aflives, fordi den havde bidt hans bror, der konstant selv lagde op til ballade med hunden (ikke med vilje naturligvis...Oskars handicap gør jo bare, at han ikke kan styre sådan noget).
Da vi købte hunden, havde jeg lagt kortene på bordet overfor kennelejerne, sagt at jeg ikke kunne vide på forhånd, om det ville gå med Oskar, men at jeg ville tage chancen, fordi Karl Emil så brændende ønskede sig en hund.
Det blev Karl Emil, der en dag efter SFO kiggede på mig og sagde: "Jamen mor, du KAN jo ikke gøre mere. Det her går bare ikke". Han havde ret. Det skreg jo til himlen, at jeg var ude i et projekt, der ingen fremtid havde.
Casey blev hentet hjem igen til den kennel, hvor hun kom fra. De to fantastiske mennesker, der har den kennel var en kæmpe støtte for mig i den process. Jeg glemmer aldrig, da jeg satte Casey ind i den bil, der skulle transportere hende væk fra os.






Hver gang jeg ser en gul labrador, så tænker jeg på, om det er hende. Jeg så hende jo aldrig som fuldvoksen tæve.
Mærkeligt, som man kan komme til at elske et levende væsen, som end ikke er et menneske. Jeg savner hende stadig den dag i dag. Og det er endda ca. fire år siden nu. Jeg håber, at hun fik en ny dejlig familie og at hun er elsket.
Det vil altid føles som et nederlag, at jeg ikke kunne få det til at fungere med hunden og Oskar. Og skammen over, at have givet Karl Emil en hund, for derefter at tage den fra ham igen, vil også altid være der. Også selvom jeg havde ladet tingene køre så langt ud, at Karl Emil nærmest var lettet, da "krigen" endelig var forbi.




Men sikke en hund! Så dejlig...


søndag den 9. juni 2013

Lyt til din asparges!

Jeg har fået det råd, at når man tilbereder sin asparges, så skal man bøje den sammen, og der hvor den så knækker af sig selv, der er det sted som skiller friskheden fra dårligdom, om jeg så må sige!
Det er et dårligt råd.
Hver gang står jeg og råber (til den): "Nej, det kan du ikke mene! Der er da alt for meget, der går til spilde!" Men aspargsen er ligeglad. Den insisterer. Og når jeg så nægter at følge "det naturlige knæk", så er der pay back time ved aftensmaden. Den har ret hver gang - den dumme asparges.



Foto: lånt hos Kirstenesager.dk

Byens bedste is, ukrudt, vasketøj og sol! Søndag helt enkelt.



Tja, det ser måske ikke så godt ud, men DET ER DET! Italiensk is altså...kunne nærmest leve af det, hvis det ikke lige var fordi det er hundedyrt og vel ikke rigtig går ind under kategorien alkaline food - og dog, der er melon i! Og jeg kan det dér med selvbedrag! Og min ældste er vild med det og hvad gør man ikke osv. osv.

Hvad laver I (Og tag jer nu sammen og skriv i det kommentarfelt, jeg kan alligevel godt se, at I kigger forbi, ha,ha..)

Jeg tog mig endelig sammen til at få fjernet ukrudt udenfor huset og inde i forgården. Nu er matriklen nydelig! Og så tog jeg bilen ud i Ikea, for at få fat på et par sommerblomster til krukkerne, der bestemt har set bedre ud tidligere.
 Men, men, men... Ikea sælger ikke udendørsblomster om søndagen. Øv med øv på. Jeg prøver mandag så. Er jo nærmest nabo til uhyret og det kan, til tider, godt være hm... karaktér-testende (selvopfundet ord).
I dag var jeg dog nærmest forbilledlig. Kom kun ud med en træskål og fire hvide plastic-kasser.

Ellers lidt af en prøvelse sådan en tur. Hele Danmark tager åbenbart også i Ikea om søndagen og det
burde ikke komme bag på mig. Så tvinges man til at høre på, skal vi kalde det, parforholdssamtaler, når de er værst. Alt efter ens eget humør kan den oplevelse være alt fra underholdende i lettere grad til direkte deprimerende. I dag valgte jeg at lukke ørerne det meste af tiden.


Nyanskaffelserne. Appelsinerne er et sølle forsøg på at dokumentere, at jeg skam også spiser sådan noget. Faktisk skal træskålen agere min nye frugtskål og plastickasserne er med til at lave struktur på tilværelsen for Oskar (og mig). Og ja, jeg er struktur-freak. Looove it!



Fortsat god søndag out there and take care of each other. Og husk nu, at I er aldeles unikke.

lørdag den 8. juni 2013

Tillykke Madeleine & Christopher!



Jeg tager lige mine 25% svenskhed og siger tillykke til hinsidan!

Da jeg var ung pige nærmest hånede jeg min mor for at sidde og småtude til "Det lille hus på prærien".
Amen det var da pinligt! Ha! Siger jeg bare...se på mig nu. Altså de første advarsler kom, da jeg fik barn. Pludselig blev jeg grådlabil over alt - specielt hvis det omhandlede noget med børn. Men det bliver sgú værre og værre!
Er det forvarsler om kommende klimaterierædsler? Ender jeg med at tude over kæledyr, Dollars og kærestepar på gaden? Åh Gud!
Og ja! Gu´ sad jeg og fik tårer i øjnene - igen - da Marie Fredriksson fra Roxette sang i kirken i dag.
Det er en ynk! Men jeg kan da, i det mindste, mærke at jeg stadig lever.










fredag den 7. juni 2013

Sommer - numero uno!

Uhm... mangler bare osten

Altså man kunne jo have det værre end det her!

Små jordbær på vej i min have

Me, myself osv.
 Altså sikke en dag!
Det vejr er jo perfekt eller? Lige sådan jeg bedst kan lide det. Ikke for varmt og bestemt ikke for koldt. Lige tilpas, hvis du spørger mig. En god dag helt enkelt. Nu mangler jeg bare det her:




Måske ikke lige billedet, men sådan mere in natura. Mit Skagen. Mit hav og stilheden. Kan slet ikke vente. Skagen vi ses snart! Jeg lover..



torsdag den 6. juni 2013

Stolt mor

I dag er jeg (barnligt) stolt af min store dreng. Ham der bestemt ikke vil være med på mors blog. Hans første mundtlige eksamen og så går han lige op og scorer 12. Hans evne til at være cool i halvpressede situationer er misundelsesværdig.
Dygtige og gode unge! Med streg under gode!

søndag den 2. juni 2013

Flashbacks



Down memory lane....  once upon a time in a little town called S.....  24 years ago to be exactly.  Those were the times!
Sweet memories...


-Over and out!

lørdag den 1. juni 2013

Se mor det os to!


Oskar og jeg lavede lidt fotosjov i går. Han elsker at lave sjov foran computerens lille kamera og så skal jeg helst være med. Jeg ser lidt træt ud, men klokken var også ved at være Oskars sengetid og jeg var godt "brugt".
Fantastisk vejr denne lørdag. Oskar fik indviet sit nye badebassin og det var et hit. Storebror har vi ikke set meget til i dag. Han havde sidste skoledag (9. klasse) i går og festede vist igennem, om jeg så må sige.
Tjekker ud for i dag.