Jeg tager lige mine 25% svenskhed og siger tillykke til hinsidan!
Da jeg var ung pige nærmest hånede jeg min mor for at sidde og småtude til "Det lille hus på prærien".
Amen det var da pinligt! Ha! Siger jeg bare...se på mig nu. Altså de første advarsler kom, da jeg fik barn. Pludselig blev jeg grådlabil over alt - specielt hvis det omhandlede noget med børn. Men det bliver sgú værre og værre!
Er det forvarsler om kommende klimaterierædsler? Ender jeg med at tude over kæledyr, Dollars og kærestepar på gaden? Åh Gud!
Og ja! Gu´ sad jeg og fik tårer i øjnene - igen - da Marie Fredriksson fra Roxette sang i kirken i dag.
Det er en ynk! Men jeg kan da, i det mindste, mærke at jeg stadig lever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar