Julemåneden er her

Ja,det er jo ikke fordi jeg vælter rundt i nisser i det her hjem. For mig er julehygge først og fremmest noget med lys, dufte, stemning, stilhed, glæde, natur og dejlig mad. Og tid til reflektion - nu her hvor året også går på hæld.
Kigger vel egentlig lige ind, for at ønske jer en glædelig højtid - sådan lidt på forhånd. Efter "Bodil"(stormen) og før juleriet går helt amok.

Juleknus...

It´s alive! (still)

I´m still here! Eller...dvs. jeg er stadig ikke klar til at få skrevet i bloggen igen dagligt, men det nærmer sig. Mit liv tager mange ventede og uventede drejninger lige pt., så jeg navigerer i forandringerne, så godt jeg kan og vender tilbage om et stykke tid.
Take care.
Knus S.

Så røg strømperne på igen..

-Og en langærmet!
Det var vist den sommer. Men så har vi jo sensommeren. En regnfuld en af slagsen, ser det ud til. Kunne det så bare regne i et par timer og så holde tørt i et tilsvarende antal timer. Men nej, det skal åbenbart skifte hvert kvarter. Så jeg har opgivet det med vasketøjet på tørresnoren. I et par dage, så må vi se, om vejret bliver mere tørre-tøj-ude-venligt.

Jeg har købt løg, der skal i jorden. Og nogle frø. Det bliver så fint...kan faktisk ikke rigtig vente på, at der IGEN skal gå en hel, lang vinter, før det kommer op af jorden og jeg kan stå der og bare nyde synet, pusle lidt om det og se planterne udfolde sig, mens jeg falder i staver og bliver ét med det hele.
Jeg har brug for det..

Den her august er mærkelig. Det er første gang i 14 år, at jeg ikke skal til at starte op i skolen - altså som lærer. Jeg skal noget andet. Og det er faktisk helt okay..
Mødte en tidligere kollega udenfor Magasin og han sagde: "Vi ses jo på mandag" og så "Nå nej.." Gud, hvor var det egentlig tankeløst. Nærmest imponerende... men samtidig ved jeg godt, at alle kunne komme til at fyre sådan en bemærkning af, incl. mig selv - sådan i farten. Stakkels ham..
Den smertede i nogle sekunder. Så aftog det og freden lagde sig igen tilrette i min mave.

En dag skal jeg fortælle jer det hele. Men ikke nu. Der er lige en del, der skal rodfæste sig først. Så jeg lægger frø i jorden og venter lidt...
Bloggen kommer også til at vente nu. Hvor længe ved jeg ikke, men jeg vender tilbage. Det ved jeg.

Indtil da, se lyset i dine medmennesker (der er altid nogle andre, der nok skal lede efter det andet), stik en finger i jorden, mærk efter i maven, hold fast i dig selv og få dig et godt grin sammen med nogle mennesker du holder af.

Knus Sanne

Frimærkehaven, hækken og det nyeste skud på stammen

Min rækkehushave er en meget lille have. Ikke desto mindre elsker jeg at have den. Der er en bøgehæk omkring. Og nu har jeg endelig fået hækken klippet. I 27 graders varme. Med en helt almindelig hækkeklipper uden strøm og alt det der. Det var en hård omgang. Og varmt!

 Når man så er færdig, så er det bare så skønt med en masse vand, et bad og så en dejlig kop kaffe.

Da jeg var i Skagen, så fik jeg lov til at få én af min mors planter med hjem til Århus. En Sct. Hans urt. Nu har jeg puslet om den og vandet godt i den forgangne uges hedebølgelignende dage, så nu håber jeg, at den falder godt til i det østjyske.

Skagen - så kom jeg endelig hjem

Hvor jeg dog elsker den her lille plet på jorden. Skagen. Altid i mit hjerte. Altid kalder mit hav. Altid vil jeg elske dig.

En lille sti mellem klitterne. Den fører ned til sønderstrand. Jeg kan gå flere veje ned til havet, men den her lille sti er den, jeg vælger oftest. Jeg har nok gået på den flere hundrede gange i løbet af mit liv. Den her sommer gik mine børn også på den. Duften fra hybenroserne er lig med hjem. Den blander sig med frisk luft, duft af salt, hav, eng, fisk og tang. Jeg er salig.

Der er noget med skyerne her. Jeg fortaber mig i dem. Fantaserer. Ser på dem og pludselig ser jeg på dem, som da jeg var syv år. De ændrer sig. Bliver til billeder og ansigter og ændres igen. Flader ud og forsvinder.

Min ene oldemors hus. Som nu er iscafé. Isen smager fantastisk der. Gad vide, om turisterne ved, at det hus rummede forældre og 13 børn. Faktisk 14. Men der døde et barn. En smuk pige. Min farmors søster.

Hygge ved havnen. Og jo. Det er virkelig hyggeligt og stemningsfuldt. Men jeg bliver ikke så længe der. Jeg må ned til stranden. Til stilheden.. jeg må lige ha´mig en snak med havet. Og med mig selv.

Tak Skagen. For igen at få nogle dage hos dig. Mit hjem.

Sommeraften i forstaden og lidt krea-hygge

Sprang lige ud på terrassen, for at fange den smukke aftenhimmel. Men med en Iphone tre bliver det kun til en sølle gengivelse af virkelighedens skønhed. Altså nu kunne jeg virkelig godt bruge det der fancy systemkamera - eller bare noget der ligner - men kommer tid, kommer råd, eller hvad man nu siger.
 Her i Århus (tager stadig tilløb til at skrive Århus med to Aa´er) har vejret været sådan typisk dansk sommervejr i dag. En byge, lidt sol, endnu en byge, lidt opklaring, lidt vind, lidt mørke og endnu en byge. Vasketøjet blev inde. Jeg opgav forsøget på at få det ud på tørresnoren. Håbløs mission.

I den forgangne weekend fik Oskar lov til at boltre sig med maleri på gammelt møbel. Han var i sit es.

Fødselsdag, fed kage og fuglefangeri

Jeg har fødselsdag i dag. Bare sådan en helt almindelig ikke-rund sag, der blev forbigået i lidt stilhed og lidt familiehygge. Og så med en masse rigtig dejlige hilsner fra gode mennesker.

Bliver man for gammel til gaver? Jeg tror det ikke. Og jeg fik da også et par skønne af slagsen. Men den bedste var nu gaven fra mine drenge. En god creme. Ikke fordi det var en creme, men fordi jeg smelter lidt, når de to unger gør noget fra hjertet.

Og så til det med fuglefangeriet.
I vores lille have har vi en halvtam solsort. Den fiser rundt på græsplænen, tilsyneladende ganske upåvirket af, at vi er der. Den holder sig på behørig afstand, men er umådelig nysgerrig og følger tydeligvis med i familiens aktiviteter. Således også denne tidlige aften, hvor Oskar så besluttede sig for, at gøre et solidt forsøg på at indfange kræet. Lokke den hen til sig med fuglens favoritspise. Det scenarie tog sig sådan her ud:

Madding på krogen

Og fuglen?

Tja.. den gemte sig under hækken. Det hele var vist lige en tand for suspekt.

Dagens vitaminshot

Vandmelon blendet med lidt is og siet tilsidst. Mums!

Jeg ved det. Jeg fortæller ikke de store ting på bloggen pt. Der skér så meget i hovedet på mig. Og så har jeg det med at blive stille. Eftertænksom. Det er tid til eftertanke og tid til forandring. Og samtidig er der så mange praktikaliteter, der kalder på min opmærksomhed. Hverdagsmaskinen buldrer derudaf og det har også sine kvaliteter.

Lader op til at bide livet i låret i morgen. Sådan for alvor!

Søndag i billeder

Mad, blomster og en bog til Oskar

Da jeg var barn, så elskede jeg at læse De fem-bøger. Kan I huske dem? Der var flere ting, der tryllebandt mig. Først og fremmest maden! Nøj, hvor fik de børn meget lækkert mad og i helt forrygende mængder også. Og da jeg selv også altid har været vild med mad, så var det altså my kind of book.
Og så var der jo Anne, tror jeg, hun hed. Hende lillesøsteren, der havde rengøringsvanvid i en meget tidlig alder. Og her kommer der så en tilståelse: Jeg ligner hende nok til en vis udstrækning. Ikke sådan at jeg har et desinficeret hjem 24-7. Det lader sig slet ikke gøre, når man bor sammen med min yngste. Men jeg kan faktisk godt lide at gøre rent. Og jeg elsker at ordne! Smide ud, effektivisere arbejdsgange, sortere, få orden på osv. Sådan lidt en dansk udgave(og ret meget fattigere) af amerikanske Martha Stewart. Men på min måde..
Og så det med blomster. Jeg kan altså ikke lade være med liiige at sætte en gren hist og her eller en enkelt blomst og et lys.
Det kommer lidt i bølger. Jeg er slet ikke i nærheden af at være kronisk med min "ordne-ting". Det er måske meget heldigt..

                                                                                          

Jeg købte en ny bog til Oskars godnathistorie i dag. Håber den er et hit.

Så den her plante ovre hos Claus Dalbys blog Hooold nu k... en lækker have! Nå, men blomsten hedder så påskeklokke. Jeg troede, at det var en slags julerose, men der blev jeg så klogere. Og jeg har den i min lille have. Den er fin, synes jeg.