Jubiiiiii!

- Her er den så. Den NYE beauty!

Er man meget opmærksom, så vil man kunne se, at min nye vaskemaskine står lidt skævt på det her billede.

Det var der en grund til, skulle det vise sig..

Det gik ellers lige så godt. En meget flink mand kom og afmonterede den gamle maskine. Installerede den nye og skubbede den på plads. Tændte start knappen og instruerede mig i, hvordan jeg lige skulle køre maskinen igennem på et kort program først. 

Så langt så godt. Vi vinkede farvel og jeg startede det korte program og det gik fint. Jeg syntes godt nok, at maskinen rystede en anelse under centrifugering (på 800 omdrejninger), men tænkte ikke nærmere over det. 

Vel igennem det korte vaskeprogram, så skulle jeg så endelig i gang med et "rigtigt" program med tøj i maskinen og det hele. 60 varmegrader og 1400 omdrejninger. Tju hej, hvor det gik. Maskinen vaskede og vaskede og akkurat ligesom et lille barn, så stod jeg der og fulgte godt med.

Lige indtil vi kom til centrifugeringen. Så brød helvede løs. Maskinen hamrede ind i væggen, rystede og larmede, så det lød som om et jetfly var på vej over huset i 100 meters højde. Den begyndte at hoppe!!!! ud på gulvet. Faktisk dansede den. Jeg var ved at sk.....i bukserne. Forsøgte at holde på den, slukke for den og i glimt så jeg for mig, at den eksploderede! 

Mine ben var som gelé og jeg glemte at trække vejret. Endelig fik jeg den stoppet. Så stod den sådan her:

Den var "hoppet" 60 cm. ud på gulvet. Og mit hjerte var hoppet med! Hooold nu op, hvor blev jeg forskrækket!

  Så ringede telefonen. Det var en pædagog, der lige skulle ordne noget lavpraktisk ang. Oskar med mig. Hun kunne godt høre, at jeg lød som én, der lige havde overværet et trafikuheld og heldigvis fik vi hurtigt ordnet det, vi skulle. Og resten kan jeg ikke huske.

Et milisekund senere havde jeg sælgeren af vaskemaskinen i røret og de lovede, at komme (med fuld udrykning) hurtigst muligt.

Og for at gøre en lang historie endnu længere, så kom de. DE for der var nu to mand høj. To meget flinke mænd (gode mod børn, dyr og traumeramte kvinder).

De skruede på bentøjet (af maskinen) og afprøvede den igen. Og den dansede løs atter en gang.

Efter en masse frem og tilbage, blev maskinen erklæret død og jeg blev lovet en ny - men så liiiige inden de ville gå, så siger den ene mand: "Du...øh....unavngiven. Huskede du at afmontere beslagene på bagsiden, da du var her i morges?"

Den anden: "Jae..." Den første: "Er du sikker?" Den anden:"Øh....ja!" Den første: Hm... jeg tjekker altså lige".

Og resten kan I sikkert godt regne ud.

Jep! Beslagene var der stadig. Kors! Og hurra. Fejlen var fundet. Den blev rettet og maskinen afprøvet. Nu var alt i skønneste orden. 

Og én ud af to meget flinke montører havde røde ører. Men ved I hvad? Det er sgu´menneskeligt at fejle. Og det er faktisk den vigtigste pointe her. Bortset fra det, så var det vitterligt et par super flinke mænd, der scorer fem ud af fem på flinkhedsskalaen - og så ser vi lige bort fra moden kvindes traumetendenser her.

Så nu står min fine, nye vaskemaskine sådan her:

Og den vasker upåklageligt. Helt uden hopperi. Og jeg er helt rolig igen! Sådan da.